Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser pr. 1.10 2010

 

Vores vilkår følger almindelig branchestandard og sikrer, at vores samarbejder er styret af en klar ramme, der omhandler priser, betaling, opsigelighed mv.

Aftaleparter

Alle aftaler for Kunden indgåes med Bureauet:

BUREAU SØLBERG
v/ Casper Sølberg
Adelgade 87, 2.
8660 Skanderborg
CVR: 26 59 15 11
www.caspersoelberg.dk

Nærværende vilkår er altid tilgængelige med referencer fra Bureauets generelle materialer som e-mail, website samt aftaler og fakturaer og manglende kendskab til vilkår berettiger ikke kunden til at kræve deres gyldighed ophævet.

Priser

Der afregnes som udgangspunkt - og på nær ved fastpris-aftaler - for alle på en given sag forbrugte timer til den gældende timepris excl. moms:

  • Design, koncept, strategi, tekst (nyudvikling): DKK 1.100,-

  • Grafisk opsætning og tekstarbejde (i eksisterende koncept) samt projektledelse: DKK 975,-

Alle brugte timer kan afregnes løbende. Priser kan reguleres uden Kundens accept.

Betaling

Betalingsbetingelser er med mindre andet er oplyst: 8 dage netto. Alle rabatter er kontantrabatter, der alene er givet under forudsætning af, at betalingsbetingelser overholdes. Rabatter kan alene afgives inden aftalens indgåelse. Udført arbejde kan faktureres løbende som udgangspunkt for hver måned eller ved passende milepæl.

Licenser, tryksager, underleverandører og andre udlæg kan faktureres forud. Såfremt ordregiver misligholder nærværende aftale - herunder gælder også manglende rettidig betaling - er vi berettiget til uden yderligere varsel ikke at foretage levering og/eller til ikke at starte eller færdiggøre arbejde for denne kunde, samt at ændre betalingsvilkårene.

Tilbud og ordrebekræftelser

Virksomhedens tilbud er gældende i 30 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Tilbud eller oplæg er fortroligt, og må ikke videregives til 3. Part. Afslag af ordrer og/eller ordrebekræftelser samt aftaleoplæg skal være skriftlige for at binde.

Kunden kan ikke ændre hverken indhold, aftalevilkår eller samarbejdsform for en allerede afgivet ordre uden Bureauets skriftlige accept.

Fortrolighed

Parterne hemmeligholder under og efter samarbejdet alle oplysninger, som parterne erhverver under samarbejdet, om den anden parts væsentlige forretningsforhold, og parterne optræder under og efter samarbejdet i alle henseender loyalt overfor hinanden. Aftaler, tilbudsmateriale, priser, designskitser og lign. betragtes som fortroligt materiale, der ikke må videregives til tredjemand.

Underleverandører

Bureauet kan uden yderligere aftale benytte underleverandører til opfyldelse af elementer af de af Bureauet påhvilende forpligtelser i henhold til nærværende aftale/leverance. Kunden kan få oplyst Bureauets underleverandører, men ikke aftalevilkårene mellem Bureauet og underleverandørerne.  

Reference

Bureauet er berettiget til at anvende hele leverancen som reference i eget markedsføringsmateriale, med al billedmateriale og beskrivelse af projektforløbet, samt diskret at signere websites og tryksager, hvor dette kan ske uden at forringe leverancens kvalitet.

Ophavsret

Alle immaterielle rettigheder til leverancen tilhører iflg. dansk lov om ophavsret Bureauet. Kunden erhverver dermed kun brugsretten til dét af Bureauet udviklede eller bearbejdede materiale, der udgør den færdige leverance, og kan derfor f.eks. ikke: Ændre i, sælge, videregive, udvide brugen, formålet eller anvendelsesområdet eller overdrage og videreføre hele eller dele af leverancen uden skriftlig tilladelse fra Bureauet.

Ej heller kan anvendelsen af Kunden bringes til at gælde andre virksomheder eller selskabskonstruktioner end specificeret i aftalen – med mindre andet er specificeret gælder brugsretten aftalens ordregiver. Kunden er ikke berettiget til at kræve originalfiler udleveret uden særskilt aftale og evt. afregning herfor.

Kundens brugsret er eksklusiv, og overgår først ved betaling af leverancens fulde pris. Dette gælder også, hvis der er tale om en leverance, der er leveret af Bureauet med videresalg for øje - og altså udarbejdet på freelance/underleverandør-vilkår.

Skitser, visualiseringer og oplæg udarbejdet på bureauets eget initiativ er ligeledes omfattet af ophavsretten og kan alene benyttes og viderebearbejdes af kunden efter aftale med Bureauet.

Hvis brug af Kundens egne, interne it-platforme har været en del af arbejdsgangene og leverancerne gælder ophavsretten også for filer og/eller indhold, der udarbejdet af Bureauet i værktøjer som fx webshops, CMS-systemer, sociale medier og Cloud-baserede samarbejdsværktøjer som fx. Microsoft Office 365 eller Microsoft Teams og Google applikationer.

Godkendelse, reklamation & ansvar

Viser leverancen sig at være mangelfuld, er kunden pligtig til indenfor 5 dage fra levering skriftligt at reklamere herover. Garantier, service, support og forpligtelser, der vedrører videresolgt materiale, ydelser, produkter, websites eller licenser hidrører altid og alene under underleverandørens garanti, og bureauet kan ikke garantere vilkår, reklamationer eller garantier, der er bedre end underleverandørernes.

Bureauet har intet ansvar for fejl eller mangler, som bestiller ikke skriftligt har rettet i korrektur eller prøvetryk.

Mindre afvigelser fra godkendt prøve eller specifikation berettiger ikke bestilleren til at nægte at modtage det bestilte. Ej heller kan bureauet gøres ansvarlig for juridiske forhold, der ikke var gældende på tidspunktet for første ibrugtagning - eller for elementer, der senere er blevet inkluderet i løsninger af 3. mand såsom, men ikke begrænset til, websites. Ej heller kan bureauet garantere, at digitale løsninger såsom fx apps og websites, forbliver kompatible og fx ikke kan hackes, hvorfor til enhver tid er kundens eget ansvar at sikre, at software og sikkerheden er på det ønskede niveau, som det er oplyst under indgåelsen af aftalen første gang.

I tilfælde af forsinkelse af, eller i tilfælde af mangler ved det leverede, hæfter Bureauet ikke for kundens driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af bestillerens retsforhold over for tredjemand. Ej heller kan kunden nægte at modtage det leverede pga. forsinkelser.

Bureauet bærer intet juridisk og/eller økonomisk ansvar for kundens evt. manglende omsætning, forsinkelser, mgl. tilladelser eller lign. Det er altid alene kundens eget ansvar at det leverede og ibrugtagne materiale opfylder alle krav og ønsker, såvel som at al brug alene sker på kundens eget ansvar samt, at ibrugtagning er at betragte som en godkendelse og total ansvarsovertagelse af det samlede leverede materiale. Det er også Kundens ansvar at sikre, at samarbejdsforhold og -rammer er inden for gældende lovgivning.

Bureauet bærer intet juridisk ansvar for Kundens eget materiale, indhold, foto, ordlyd, filer, data, personoplysninger, location, events, messer mv. samt GDPR. Pådrager bureauet sig ansvar overfor tredjemand i anledning af kundens manglende hjemmel til udnyttelse af tredjemands rettigheder eller tilladelser, holder kunden bureauet skadesløs for et sådant ansvar. Bureauet har intet ansvar overfor det indhold, der måtte fremgå af udviklede designs, tekster mv.

Betaling af faktura er at sidestille med godkendelse af det på fakturaen beskrevne, den generelle aftale omkring indholdet samt nærværende forretningsvilkår.

Særligt vedrørende fastpris- eller rammeaftaler:

  • Beslutninger og godkendelser truffet undervejs binder økonomisk og kan alene ændres med tilbagevirkende kraft mod:
    1) afregning af time- og/eller produktionprisen herfor, eller:
    2) ved at kundens forbrugte timer fratrækkes det samlede estimerede timeantal indeholdt i aftalen.

  • Aftaler kan opsiges med 14 dages varsel med mindre andet er aftalt.
    1. Af kunden mod afregning af det pr. dd. forbrugte timeantal uden evt. samlerabatter. Dog minimum 30% af den samlede ordre.
    2. Af bureauet mod afregning pr. dd. incl. evt. samlerabatter. Alle udgifter til underleverandører afregnes også. Alt udviklet arbejde overdrages til kunden ved betaling.

  • Ved ekspres- eller overarbejde, der ligger uden for aftalen, eller hvor ordregivers uvarslede forhold kræver Bureauets arbejde udenfor normal kontortid, betales, med mindre andet er aftalt, et beløb efter regning på grundlag af bureauet tidsforbrug til gældende timepriser. Under ekstraarbejde hidrører også korrekturer udført på af kunden leveret materiale, efter denne har meddelt, at materialet er færdigt, eller efter 2. korrekturgang med mindre andet er specificeret i aftalen.

  • Der kan løbende afregnes både forbrugte timer pr. lbd. 14 dage, 30 dage (måned) og/eller pr. leveret milepæl. Forsinkes projekter (varslet eller uvarslet) mere end 30 dage pga. kundens egne forhold kan projektet afregnes i henhold til aftalte eller forventede milepæle.

  • Der tages forbehold for trykfejl, prisstigninger grundet råstofpriser, underleverandørers forhold og andre for Bureauets eksterne, og på tidspunktet for aftalens indgåelse uforudsete forhold, og priser kan reguleres med sådanne dokumenterbare udgifter.

  • Det er altid alene Bureauet, der fastsætter arbejdstid, arbejdsplads og -sted, samt måden, hvorpå arbejdet udføres. Dette gælder også ved længerevarende ramme- og/eller fastprisaftaler, hvor Bureauets arbejde delvist ønskes udført fra Kundens lokaliteterer.

  • Kunden kan ikke få indflydelse på Bureauts valg af fx it-systemer, software, hardware, licenser, leverandørnetværk samt arbejdsgange, dokumentation, filarkiver, faglige standarder eller de her beskrevne forretningsvilkår.

  • Bureauet er ej heller forpligtet til at oplyse om det konkrete timeforbrug på en given fastpris- og/eller abonnementsaftale.

Force majeure

Bureauet er ikke forpligtet til at opfylde aftalen eller dele af denne, hvor dette umuliggøres af forhold udenfor Bureauets kontrol. Herunder gælder, men er ikke begrænset til, sygdom og ulykker hos indehavere, ansatte og samarbejdspartnere og deres nære familie, krig, lynnedslag, oversvømmelser, ildebrand, strejker, epidemier og/eller lockouts, hard- og softwaresvigt samt tyveri. Ligeledes holdes Bureauet skadefri af kunden for opgaver, der aflyses, udskydes eller sættes på stand-by af kundens egne beslutninger og/eller eksterne forhold for denne.

Bureau Sølberg, oktober 2010.